Besøg
 
 
 
Der er som udgangspunkt  ikke offentlig adgang til bygningerne. Haven derimod er der offentlig adgang til året rundt fra solopgang til solnedgang.
 
For at kunne bevare havens kønne udseende for alle besøgende og for Stiftelsen beder vi om at følgende overholdes:

     At alle kun færdes på gangene til fods. Cykler stilles udenfor haven!
     At ingen ødelægger blomster og planter ved afplukning.
     At ingen berører eller plukker frugter.
     At medbragte hunde føres i snor.
     At besøgende ikke støjer eller laver uorden.
     At kaffedrikning eller spisning ikke finder sted i haven.
     At der ikke efterlades nogen form for affald.
     At der ikke finder kommerciel fotografering sted i haven.


Desuden findes der i parken et lille Kartoffelmuseum, som der ligeledes er offentlig adgang til indenfor parkens åbningstid, men kun i perioden fra påske til ca. 1. oktober. Entré er gratis. 

Videre findes der et mindre museum  dels med skitser og forstudier af malerinden Ellen Hofman-Bang  dels med en række gipsskulpturer af billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang. Skitsemuseet har offentlig adgang i perioden fra påske til ca. 15. oktober mellem kl. 8 og 16, entré 10 kr pr. person. Denne lille entré hjælper med til at dække udgifterne ved museets vedligeholdelse.

Foreninger og lignende, som har en særlig interesse for eller tilknytning til Hofmansgave, kan efter nærmere aftale med godskontoret og mod betaling få en aftale om rundvisning i hovedbygningen. Rundvisning i Parken, mod betaling, kan ligeledes aftales med godskontoret, telf. 64 82 10 06 eller via info@hofmansgave.dk  Det tillades ikke at andre end Hofmansgaves medarbejdere foretager rundvisning i parken.

Dersom der ønskes kommerciel fotografering i haven eller omkring godset kan dette mod betaling og efter nærmere aftale med godskontoret tillades.

Den smukke og ejendommelige halvø, Enebærodde, som med en lavtliggende tange adskiller Kattegat og den vestlige del af Odense Fjord er fredet, men gående og cyklende har adgang. Besøgende opfordres til at tage størst muligt hensyn til den særprægede, men skrøbelige natur på odden. Vi beder i særdeleshed om at medbragte hunde føres i snor af hensyn til både fugle og vildt.
© Design-Line DanmarkLicensed by Stiftelsen Hofmansgave  V.5.5-21-226500 
Velkommen Om Hofmansgave Historisk  Idag  Produkter Besøg Om Haven  Kartoffelmuseet  Skitsesamling  Luftfoto via Krak  Luftfoto via Google  Forskning Sommerhuse Naturpleje  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark